lørdag, juni 13

sisselsblog.dk

det er efterhånden en del tid siden jeg sidst har skrevet herinde, men da der er en del, som følger denne blog via bloglovin, ville jeg lige sige, at jeg har lavet en helt ny blog. den hedder noget så simpelt som "sissels blog".
jeg ved slet ikke om nogen af jer ser det her, men hvis i gør, ville det glæde mig, hvis i kiggede forbi den nye. og hvis i kan lide den, er i velkomne til at følge med der fremover. :)

mandag, september 16

sara r.


model: sara rosenkrantz

søndag, juli 28

just a few snapshots from the day before yesterday

fin fin kande, som jeg ville ønske var min. ingen tvivl om, at mit fremtidige hjem, skal pryde med fine ting som denne.

snobrødshygge og popcorn over bålet.

jeg er rigtig dårlig til at smile foran et kamera, når det skal være fremtvunget. men her sneg der minsandten lige et ind. bedøm selv.

lækre ferskner som jeg med glæde satte tænderne i, hvis de var mere modne.

lørdag, juli 27

en dag med lækker mad og fotografering

dagen startede ud med, at jeg hentede marie på hillerød station, hvorefter vi handlede ind til de sidste småting til vores cupcakes. jeg har haft disse fine cupcake-forme stående i noget tid nu, så endelig fik jeg mulighed for at bruge dem. må indrømme, at jeg selv synes de blev ret fine.

efter at have brugt adskillige timer på at bage, kørte vi til tisvilde for at fotograferer os med vores huer på. folk kiggede lidt, eller nej, de kiggede faktisk en del, så det næsten var lidt ubehageligt. men vi fik taget det vi skulle alligevel.

bagefter købte vi kinesisk take-away, kørte hjem, spiste og sagde farvel.

ps. om to uger flyver jeg mod syden, men indtil da, vil jeg nyde det danske med familie og lidt venner. håber også i nyder de dejlige varme sommerdage vi har for tiden.

mandag, juli 22

hæk-klipning i juni måned

Som overskriften selv siger, hjalp min bror til med at klippe min mormor og morfars hæk i sidste måned. Og som jeg altid gør til sådan nogle små ting, tog jeg et smut derop for at dokumenterer denne, måske ligegyldige hændelse set i nogens øjne. Selvom det hverken var en kæmpe eller meget lille ting, var det noget, der gav anledning til, at vi kunne samles om det fælles og være behjælpelige på tværs af aldersforskel. Gav det overhoved mening? Jeg vil hvertfald prøve at blive bedre til at fange de små øjeblikke i hverdagen, som vi glemmer også har en betydning.

mandag, juli 15

studietur til rom

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg var på studietur i Rom. Men jeg har aldrig fået vist billeder derfra, fordi jeg ikke kunne blive tilfreds med redigeringen. Så i dag fik jeg lyst til at se billederne igennem og ordne dem, så her er de. Beklager hvis i synes det er lidt langt, men jeg har altid så svært ved at begrænse mig. Til gengæld får billederne lov til at tale for sig selv.

Jeg mangler også billederne fra Berlin og London fra tidligere på året, så det kan være jeg får tid til også at rydde op i dem i løbet af sommeren. Om lidt under en måned tager jeg en tur til Mallorca alene med min mor. Jeg glæder mig så meget til at komme sydpå og mærke varmen, og så tror jeg det bliver hyggeligt når det bare er os to. Det bliver desværre nok også sidste ferie i et godt stykke tid sammen med nogen af mine forældre. Også selvom de sidste fire rejser jeg har været på, har været uden mine forældre. Vi ville også gerne have haft min far med, men med fire hunde og en storebror, der flytter til jylland dagen inden vi tager afsted, kan det desværre ikke være anderledes. Men hyggeligt er jeg sikker på det bliver alligevel.