mandag, juli 15

studietur til rom

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg var på studietur i Rom. Men jeg har aldrig fået vist billeder derfra, fordi jeg ikke kunne blive tilfreds med redigeringen. Så i dag fik jeg lyst til at se billederne igennem og ordne dem, så her er de. Beklager hvis i synes det er lidt langt, men jeg har altid så svært ved at begrænse mig. Til gengæld får billederne lov til at tale for sig selv.

Jeg mangler også billederne fra Berlin og London fra tidligere på året, så det kan være jeg får tid til også at rydde op i dem i løbet af sommeren. Om lidt under en måned tager jeg en tur til Mallorca alene med min mor. Jeg glæder mig så meget til at komme sydpå og mærke varmen, og så tror jeg det bliver hyggeligt når det bare er os to. Det bliver desværre nok også sidste ferie i et godt stykke tid sammen med nogen af mine forældre. Også selvom de sidste fire rejser jeg har været på, har været uden mine forældre. Vi ville også gerne have haft min far med, men med fire hunde og en storebror, der flytter til jylland dagen inden vi tager afsted, kan det desværre ikke være anderledes. Men hyggeligt er jeg sikker på det bliver alligevel.

2 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder!
    Hvilke objektiver og kamera bruger du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! (:
      Jeg bruger et canon 5d mark ii og veksler lidt mellem 50mm f/1.4 og 85mm f/1.2. Men til alle de her billeder er det 50mm'eren :)

      Slet