tirsdag, maj 21

weekend tanker

jeg brugte min lørdag aften på en campingplads med min mormor, morfar og bror. vi har haft to af vores hunde alene i weekenden, mens mine forældre har haft de andre to med på udstilling. senere kørte vi hjem for at se grandprixet. jeg har ikke rigtig fuldt med de sidste par år, men nu hvor vi havde fået så meget omtale, var man da nødt til det. og jeg må ærligt indrømme, at jeg sad limet til skærmen under hele showet. min søndag blev heller ikke brugt på meget andet end at følge med i alt, hvad der skete omkring hende.

i morgen er sidste skoledag, for evigt! og når næste uge er slut, har jeg kun to eksaminer tilbage at spekulere over, inden jeg kan få min hue på. det er jo også i morgen, at jeg finder ud af, hvornår præcist det bliver. utroligt og slet ikke til at fatte, at det man har ventet tre år på sker om en måneds tid. selvom der er nye studenter hvert år, er det noget helt fantastisk når man selv står i det. vi får ikke vores hue at se, ligesom mange andre gymnasier, før vi har bestået vores sidste eksamen. og det er egentlig okay, for jeg har ikke lyst til at have den på før eller bare prøve den, før jeg "rigtigt" har fortjent den. temmelig vildt så stor betydning en hue kan have.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar